Klisterkæmpe får blåmuslinger på limpinden
Hvordan kan det være, at fugt og vand kan få sko og andre læderprodukter til at gå op i limningen, mens blåmuslinger i saltvand uden videre klæber sig fast til sten og klipper, helt upåvirket af havets bølgeslag?
Blåmuslingens eminente klæbeevne er den primære inspirationskilde i et MUDP-projekt støttet af Miljøstyrelsen, hvor blandt andre Søren Lund Møbler og Dana Lim sammen med Aarhus Universitet og Teknologisk Institut har sat sig for at udvikle en effektiv biobaseret lim til læderindustrien.
- Opløsningsmidler eller solventer er stærkt sundhedsskadelige og derfor uønskede både i arbejdsmiljøet og miljøet generelt, fortæller specialist i materialekemi Simon Frølich fra Teknologisk Institut, der er leder af projektet.
Han peger på, at man gennem en udfasning vil kunne skabe et bedre arbejdsmiljø for de, der producerer og anvender solventbaserede lime, og samtidig kan producenter og leverandører bringes på forkant med en lovgivning, der løbende skærpes.
En hjælp til den grønne omstilling
Det er limproducenten Dana Lim, som sammen med specialisterne udvikler den nye lim, der skal målrettes blandt andet til møbler og fodtøj, hvor der ofte bruges læder. Hos Dana Lim glæder man sig over udsigten til en ny type lim med en grønnere profil.
– Bæredygtighed er højt på dagsordenen overalt, også hos producenter, der anvender lim i deres produkter. Derfor vil en ny biobaseret lim, der er mindst lige så effektiv som eksisterende solventbaserede lime, kunne yde et bidrag både til vores og vores kunders grønne omstilling, fortæller teknologichef Erik Andersen fra Dana Lim.
Muslingelim til operationssår
Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har ved at studere blåmuslinger tidligere kortlagt, hvad det er for kemiske håndtag, muslingerne drejer på for at fastgøre sig til våde overflader. Denne viden har ført til udviklingen af en ny limteknologi, der for eksempel påtænkes at blive brugt til at lukke sår efter operationer.
Blåmuslingernes effektive lim består af små elastiske tråde, og i enden af disse findes et såkaldt MFP-protein (mussel-foot protein), der får trådene til at hægte sig fast.
– En interessant egenskab ved muslingernes lim er desuden, at den kan hærde under vand og er selvreparerende. Det er egenskaber, som det er muligt at efterligne – og dermed skabe en lim med helt unikke evner, fortæller professor Henrik Birkedal fra Aarhus Universitet.
Den nye lim bliver fremstillet syntetisk. Det betyder med andre ord, at ingen blåmuslinger kommer til at lade livet for at indgå i limen. Til gengæld skal det kemiske råmateriale være biobaseret. Hvilken biomasse, der skal indgå i limen, har specialisterne ikke lagt sig fast på, men i projektet laves der forsøg med blandt andet rejeskaller og alger.
