23948sdkhjf

Vinduesfabrik på vej mod ny profil

Thema A/S fik sidste år ny ledelse og er nu på vej gennem en stor forandringsproces, der skal bringe styr på indtjeningen på basis af centrale Thema-principper.
I januar måned sidste år gik Poul Fuglsbjerg fra køkkenbranchen til vinduesindustrien, da han skiftede jobbet som produktionsdirektør i Kvik ud med en stilling som adm. direktør i Thema .

Den 46-årige direktør kom til Horsens med ambitionen om at vende flere års underskud til overskud. Det skulle ske ved at ændre Thema fra at være en typisk produktionsvirksomhed til en virksomhed med ekstremt fokus på kunderne.

Nærhed til kunderne som kendemærke
Med en ny ledelse ved roret er Thema nu på vej gennem en omfattende forandringsproces, der skal bringe styr på indtjeningen uden at gå på kompromis med centrale Thema-principper. Det omfatter blandt andet at fastholde al produktion på dansk jord.

- Det afspejler en holdning, at vi gerne vil bevare vores danske arbejdspladser, men også, at vi faktisk har en næsten nybygget og helt moderne fabrik, hvor vi kan forene godt håndværk med industriel produktion. Det betyder, at vi kan være ordreproducerende på et konkurrencedygtigt niveau, og at vi har en tæt relation mellem produktudvikling, produktion og salg. Den nærhed, der skabes til kunderne, skal være vores kendemærke, forklarer Poul Fuglsbjerg

Ny salgschef
Thema har brugt efteråret 2011 på at forberede en ny markedsføringsplatform, og virksomheden har nu introduceret en ny hjemmeside og et nyt katalog. Kataloget blev leveret fra trykkeriet her i begyndelsen af februar og er udset som en vigtig del af markedstilgangen i det ’nye’ Thema.

I næste måned deltager Thema på TUN Byg-messen i Fredericia, hvor de besøgende blandt andet får lejlighed til at hilse på Alex Wohlert, der er tiltrådt som ekstern salgschef hos Thema. Han kommer fra Stark-kæden og vil for mange branchefolk være et velkendt ansigt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068