23948sdkhjf

3 Days of Design klar med datoer til efteråret

Den københavnske designfestival 3 Days of Design har netop lanceret datoerne for årets event, der løber af stablen den 16. til 18. september. Det er således anden gang, 3 Days of Design må udskyde arrangementet, der traditionelt afvikles i foråret, af hensyn til corona.

– Nu, mere end nogensinde, er det afgørende at bevare vores forbindelser og vores engagement. Jeg ser frem til, at 3 Days of Design endnu engang kan blive stedet, hvor vi støtter hinandens initiativer, og hvor vi oplever inspirerende designs, siger Signe Byrdal Terenziani, adm. direktør for 3 Days of Design i en pressemeddelelse.

For dem, der ikke har mulighed for at deltage fysisk i eventen i København, udvider designfestivalen den digitale platform yderligere i 2021. Det bliver denne gang endnu nemmere at få adgang til at mødes virtuelt med de mange forskellige designvirksomheder og få del i deres historier, når de præsenterer deres nyheder. På 3 Days of Designs virtuelle platform vil besøgende desuden have mulighed for at følge interessante samtaler, live-streams og podcasts.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081