23948sdkhjf

Rejs med Ikea

Ikea lancerer nu deres helt egne pakkerejser. Nordmændene kan fra december flyve til det nærmeste Ikea, tage en overnatning på hotel inden de igen vender næsen hjemad med de seneste møbelkøb i bagagen.
I december arrangerer Ikea den første pakkerejse i Norge. Ikea og flysel-skabet Widerøe har indgået et samarbejde om at fragte nordmænd i det nordligste Norge til det nærmeste Ikea i Trondheim.

Ikea og Widerøe tilbyder helt utraditionelt en pakke med fly og hotelover-natning for at give også den nordligste del af Norges befolkning mulighed for at indtage landets mest populære møbelvarehus.

- Vi har været i Bodø og Tromsø og fortalt, hvor enkelt det er at få leveret varerne direkte til døren for rimelige penge. Nu vil vi give folk mulighed for at besøge os og opleve varehuset, siger varehuschefen for Ikea Leangen, The-rese Bjørstad Karlsen, i en pressemeddelelse ifølge den norske avis Dagens Industri.

Tilbudet fra Ikea minder om en almindelig pakkerejse. Foruden det traditio-nelle fly og hotel er turen krydret med besøget i Ikea, hvor nordmændene vil kunne få pakket deres indkøb ind i æsker, der kan tåle en flyvetur.

Passagerne får mulighed for at tage 15 kilo med i bagagen. Hvis Ikeaturis-terne skulle blive fristet til at købe mere, kan de få fragtet de resterende indkøb med båd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095