Varmebehandlet træ er et attraktivt alternativ
Fromsseier Plantage nægter at lade sig knække af et presset marked. Virksom-heden har succes med varmebehandlet træ og har senest leveret 2,5 kilometer listebeklædning til en københavnsk skole.
- Hvis køberne ikke vil have det, skovene laver, så må man forædle træet til nye produkter. Så det har vi gjort i Fromsseier Plantage, hvor vi siden 1998 har lavet varmebehandlet træ, fortæller den daglige leder af Fromsseier Platage, skovfoged Mogens Lunde.
Det startede tilbage i 1998 med varmebehandling af træ i mindre målestok, men anlægget er i dag udvidet og forbedret, så Fromsseier Plantage kan behandle træ i stor skala.
Ved at varmebehandle træ øges træets holdbarhed til udendørs formål, uden der bliver tilført kemiske forbindelser. Varmebehandlet træ er derfor et godt alternativ til trykimprægneret træ.
Netop det miljømæssige aspekt var en af grundene til, at Københavns Kom-mune tog kontakt til Fromssier Plantage, da de skulle i gang med at renovere Hanssted Skole i Valby.
- Københavns Kommune arbejder for en grøn profil, og der passer træet fra Fromsseier Plantage perfekt ind. Samtidig ved jeg af erfaring, at træet holder. Det hverken vrider eller slår sig, og det er af stor betydning, når det skal bruges i byggerier, siger Bjarne Toft Poulsen fra Københavns Kommunes uddannelses- og ungdomsforvaltning.
Bjarne Toft Poulsen er ansat i driftsafdelingen, der står for drift og vedlige-hold af de 100 skoler og 250 fritidshjem- og klubber i Københavns Kommune.
Kommunen har i år taget fat på en renovering af Hanssted Skole i Valby. Renovering forventes at tage knap fem år og koste i nærhed af syv millioner kroner. Skolen har eternittag og -facade, mens Fromsseier Plantage har leveret 2,5 kilometer færdig malede listebeklædning.
Fromsseier Plantage har registeret varemærket Celloc til sit varmebehand-lede træ. Celloc indikerer, at varmebehandlingen lukker træets celler. Dermed har træet svært ved at optage vand, og svampe har svært ved at nedbryde veddet.
- Den store fordel ved varmebehandlet træ er, at holdbarheden af træets modstand over for nedbrydning øges, siger Mogens Lunde, der kan fortælle, at eksempelvis varmebehandlet rødgran får en varighed på niveau med eg og thuja og længere end lærk og douglas’.
Fromsseier Plantage har stor succes med sit træ. Årets tre første kvartaler har været meget positive, og forventningerne til fremtiden er store.
Fromsseier Plantage kører i øjeblikket på fuld kapacitetsudnyttelse og overvejer derfor, hvad der skal ske, så Fromsseier også i fremtiden kan honorere efterspørgslen.
Du kan læse mere om Fromsseier Plantage her: http://www.celloc.dk