23948sdkhjf

Forår på vej i dansk økonomi?

Ledigheden fortsætter med at falde, på trods af de store fyringsrunder i januar måned. "En positiv overraskelse", lyder det fra Dansk Erhverv.
Bruttoledigheden faldt i januar med 900 til 160.000, og ledighedsprocenten for januar ligger på 6,0 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder.

Dermed fortsætter den lille nedgang i ledigheden, der er registreret siden august 2011. Den registrerede ledighed har ligget mellem 6,0 og 6,4 pct. af arbejdsstyrken siden februar 2010.

Faldende ledighed - på trods af store fyringsrunder
Hos Dansk Erhverv glæder man sig naturligvis over den fortsat faldende ledighed. Særligt på baggrund af en januar måned, der ellers var kendetegnet af store fyringsrunder i både den offentlige sektor i dele af erhvervslivet.

- Selvom de store fyringsrunder først optræder i ledighedsstatistikken med en vis forsinkelse, så er dagens fortsat faldende ledighed en positiv overraskelse, der kommer i kølvandet på gårsdagens gode beskæftigelsestal i Nationalregnskabet for 4. kvartal. Så alt i alt er der grund til at tro, at der er forår på vej i dansk økonomi, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078