23948sdkhjf

Selta-indehaver: - Jeg er bitter og træt af det

Det strider mod al logik, hvis butikker større end 5.000 kvadratmeter ikke er en del af den varslede genåbning fra mandag den 1. marts.

Det mener Kåre Christensen, der er indehaver af møbelbutikken Selta i Viborg. Butikkens areal er på 7.700 kvadratmeter – og den ekstra plads burde netop være et argument for en sikker genåbning, siger indehaveren til Viborg Stifts Folkeblad.

- Jeg er bitter og træt af det. Hvis der er nogen, som har mulighed for at lave plads, så er det jo os. Men det er svært at gøre noget ved, for det er ikke os selv, der styrer det.

Overvejer tæppebutik

Kåre Christensen tror ikke, han kan råbe Folketinget op. Men han har dog talt med Viborg-borgmester Ulrik Wilbek i et håb om, han kan fremme et ønske om regional dispensation.

Selta-indehaveren overvejer derfor lige nu, om en del af handlen kan flyttes over i tæppebutikken, der med sine 2.000 kvadratmeter opfylder de varslede krav til en genåbning.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079