23948sdkhjf

Designa åbner erhvervsafdeling i Hillerød

Selvom den fysiske detailhandel mere eller mindre har været lukket helt ned de seneste måneder, er det godt gang i salget hos Designa Køkken i Hillerød, hvor online kundemøder, telefonisk rådgivning og montageopgaver fortsat fylder kalenderen og giver travlhed for medarbejderne. 

Midt i det høje aktivitetsniveau og en fortsat vækst, har indehaver Bo Christensen i de seneste måneder gjort klart til åbningen af en erhvervsafdeling, som skal imødekomme den øgede efterspørgsel fra det stigende antal professionelle kunder, der betjenes fra butikken på Industrivænget 2 i Hillerød. 

Lokal erhvervspartner

– Igennem en lang periode har vi set en markant vækst i salget – ikke mindst blandt erhvervskunderne. Derfor åbner vi nu en regulær erhvervsafdeling, som får til opgave udelukkende at servicere det professionelle marked i Nordsjælland, fortæller indehaver Bo Christensen og fortsætter:

– Designa-kæden er stærkt repræsenteret i hele landet med lokale erhvervsafdelinger, som er tæt på kunderne og deres projekter og kan reagere hurtigt – for eksempel ved altid at have en række standardvarer på lager, så vi kan levere hurtigt ud til byggepladsen og ved at være tilgængelig, når der er brug for os. Med etableringen her i Hillerød øger vi således markant vores fokus på erhvervsmarkedet, siger han.

Erfarent team

Den nye afdeling får erfarne og lokalkendte kræfter ved rorpinden i skikkelse af Erhvervschef Troels Witt, erhvervskonsulent Morten Rasmussen og montageleder Anders Fredgart. En konstellation, som Bo Christensen glæder sig over: 

– Jeg er rigtig glad for, at vi har fået nogle særdeles erfarne profiler med, som har stort kendskab til erhvervsmarkedet og kender lokalområdet. Vores klare ambition er at blive den foretrukne erhvervspartner på levering af køkken, bad og garderobeinventar i Nordsjælland. Og med dette hold, stiller vi i stærkeste opstilling, lyder fra en glad Bo Christensen.

Den nye afdeling åbnede officielt 1. februar. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078