23948sdkhjf

Konkurs sender Multiform ud af Sønderjylland

Multiform-butikken i Aabenraa blev i slutningen af februar taget under konkursbehandling, og det bliver for nuværende enden på køkkenkædens tilstedeværelse i det sønderjyske.

Det skriver JydskeVestkysten.

Konkursbegæringen, der indløb 15. februar, landede på bagkanten af en årrække med underskud i køkkenforretningen, der blev grundlagt i 2015, og aldrig kom til at tjene penge.

Samlet har Multiform Aabenraa tabt 2,2 mio. kr. i de fire år, der er offentliggjort regnskaber for, men franchisetager Flemming Henriksen peger over for JydskeVestkysten på coronaen som en afgørende faktor for konkursen.

I koldingensisk kollektiv

Til avisen oplyser Multiform-direktør Allan Meyer, at køkkenkæden ikke kommer til at genetablere sig i det sønderjyske for nuværende.  

- Vi har foretaget en vurdering af køkkenmarkedet og det segment, vi arbejder i. Så er det nok for geografisk tæt at have en butik i både Kolding og Aabenraa, og vi har set på, hvordan vi fremadrettet kan have nogle gode og rentable butikker, udtaler han.

Multiform-butikken i Kolding gik konkurs sidste efterår, men her valgte den Kibæk-baserede køkkenproducent selv at overtage driften på midlertidig basis – i samarbejde med netop Multiform i Aabenraa.

–  Vi kan se et stort potentiale i region syd, så for at fastholde vores markedsandel og sikre, at der ikke er nogen kunder, der kommer i klemme, har vi valgt at gøre det på den her måde, fortalte Allan Meyer i den anledning til Wood Supply.

Nu skal det sydjyske potentiale så forløses med udgangspunkt i Kolding, hvor man har fundet en ny franchisetager, der efter sommerferien står klar til at åbne, og som også får Flemming Henriksen fra Aabenraa-butikken med på holdet som ansat.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078