23948sdkhjf

Russere vilde med danske juletræer

Danske juletræer er eftertragtede i Moskva og Skt. Petersborg, hvor overklassen er villig til at betale mere end 1300 kr. for et træ.
Danske juletræer går som varmt brød i Rusland. En dansk Nordmannsgran, der herhjemme koster cirka 200 kroner, går i Rusland for omkring 1300 kroner, og den tendens ser ud til at fortsætte i landet, hvor købekraften er vokset markant de seneste fem år.

- Det er prestigefyldt for russerne at have et dansk træ, og det er gerne den velhavende del af befolkningen, der køber de danske træer, siger Michael Theilgaard fra Silva Green, der står for 80 procent af den danske juletræseksport til Rusland, til Dagbladet Børsen.

Det er hovedsagligt i Moskva og Skt. Petersborg, at danske juletræer er efterspurgte, for det er her den købedygtige overklasse befinder sig.

Selvom Rusland i dag ikke overgår eksportmarkeder som Tyskland, Frankrig og England i antal af træer, modtager landet til gengæld de bedste træer, da både det kolde klima og russernes høje krav kræver den bedste kvalitet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062