Siematic åbner flagskib i New York
Siematic vil arbejde målrettet på at øge salget på det amerikanske marked og har derfor netop åbnet ny butik i New York.
Etableringen i New York udspringer af det nyetablerede ”SieMatic Möbel-werke USA”, der siden september har haft travlt med at trænge ind på det amerikanske marked, skriver den tyske avis Holzmann.
Det nye selskab har hovedsæde i Pennsylvania, og arbejder på at får del i den stadig stigende amerikanske efterspørgsel på moderne køkkener.
Siematic er allerede repræsenteret i mere end 50 lande på verdensplan.