Træ- og møbelindustrien står stærkt
Den Danske møbel- og træindustri står stærkt i international sammenhæng
Det tolker Økonomi- og Erhvervsministeriet som, at branchen har en styrkeposition i forhold til udlandet, hvor kun fem ud af tolv danske industribrancher besidder.
Generelt for disse fem gælder det, at disse er lavteknologiske, og at de har en lav andel af højtuddannede medarbejdere.
Det er ikke bioteknik eller nanoteknologi, der trækker samfundet fremad, men derimod mere de traditionelle brancher som
blandt andet møbel- og træindustrien.
Ser man på branchens samlede erhvervstillid, fremgår det, at den efter at have været jævnt stigende igennem hele 2005, nu er nået et niveau, der er højere end i 2000, og som samtidig ligger langt over niveauet for den samlede danske fremstillingsindustri.
Bag denne optimisme ligger især to faktorer: Ordrebeholdningen ligger over normalen og en forventet produktionsstigning.
Eksportmarkedet, der samlet ikke har været ramt af store fald som hjemme-markedet, ligger stadig omkring indeks 130 (1995 = indeks 100) som har været tilfældet de sidste fire år.
Kilde: Pressemeddelelse fra Træets Arbejdsgiverforening.