23948sdkhjf

Efterspørgsel på himmelflugt: Mange flere putter træ på facaden

I løbet af blot ét år er efterspørgsel på træ til facadebeklædning syvdoblet hos den nordjyske trævirksomhed Keflico. Ifølge virksomheden selv skyldes den massive interesse, at de har introduceret et nyt sortiment af produkter til facadebeklædning samt en voksende tendens til at anvende træ og andre miljørigtige byggematerialer inden for byggeriet i Danmark.

– Det er virkelig positivt at se, at flere er begyndt at efterspørge træ og andre klimavenlige materialer til deres byggeprojekter. Vores nye specialfremstillede facadesortiment, som forhandles hos tømmerhandler landet over, er et godt eksempel på dette. Interessen for sortimentet har simpelthen overgået alle vores forventninger, lyder det fra kommerciel direktør i Keflico, Camilla Hyldgaard Thomsen.

Hun peger på, at stadigt flere vælger løsninger, hvor produkterne bidraget positivt til den bæredygtige udvikling.

– Alle produkterne i vores facadesortiment kommer derfor også fra certificeret skovbrug. Derudover giver sortimentet os også mulighed for en langt bedre udnyttelse af træ helt generelt, da der til beklædning af facader oftest anvendes mindre og smallere dimensioner, end der traditionelt efterspørges i markedet. Det skaber nye bæredygtige muligheder for brugen af træ, forklarer hun.

Vil gøre træ tilgængeligt for alle

Keflicos nye facadesortiment indeholder syv forskellige træsorter, lige fra populære træsorter som eg til tropiske træsorter som ipé samt modificeret træ i termobehandlet fyr og ask. Træ til facadebeklædning kan således fås med mange forskellige udtryk, mens det ifølge virksomheden samtidig er let at montere og kan anvendes i flere sammenhænge lige fra en unik bygningsfacade til beklædning af et skur eller en garage.

Sortimentet henvender sig dermed til en bred målgruppe, som alle tiltrækkes af et naturligt look og en klimavenlig profil, hvilket ifølge Keflico også er en af grundene til den så hurtigt stigende interesse.

– Vi har en ambition om at gøre træ mere tilgængeligt for alle. Derfor har det også været et helt klart fokus for os at udvikle et sortiment af facadeprodukter, der både henvender sig til de private boligejere og arkitekter, entreprenører samt andre aktører i byggeriet. Det er vi lykkedes ret godt med ved at skabe et bredt sortiment af produkter, der er let tilgængelige, nemme at anvende og har klimavenlig profil. Det betyder også, at det er en bred målgruppe, der lige nu efterspørger løsningerne i vores sortiment, forklarer Camilla Hyldgaard Thomsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079