Implast A/S øger kapaciteten
Der har igennem længere tid været travlhed hos bordpladefabrikken Implast A/S i Bjerringbro. Nu øger virksomheden produktionskapaciteten med 65 procent for at følge med efterspørgslen.
Inden for kort tid vil overarbejde dog være historie, idet der i starten af 2006 er udsigt til, at medarbejderne får et mere effektivt produktionsapparat, idet Implast udvider virksomheden med et byggeri på i alt 3.000 kvadratmeter.
Nye maskiner og et automatisk højlager er nogle af midlerne til at øge effektiviteten.
- Med den komplekse produktion, vi i dag gennemfører, er det svært at undgå, at der forekommer ophobninger af emner ved enkelte maskiner. Vi forsøger nu at få produktionen ind i en mere optimal takt uden flaskehalse. Det gør vi bl.a. ved at etablere fabrikker i fabrikken, hvor medarbejderne i selvstyrende grupper styrer produktionen i de enkelte enheder, siger fabrikschef Jesper Svender til ErhvervsBladet.