23948sdkhjf

Salg af DLH-ejendom gennemført

Trækoncernen DLH har gennemført salg af selskabets ejendom i Gadstrup. Koncernens Træ- & Pladedivision bliver som lejer indtil udgangen af næste år.
Som det blev offentliggjort i marts måned i år indgik Dalhoff Larsen & Horneman A/S en betinget aftale om salg af selskabets ejendom i Gadstrup. Handelen er nu gennemført endeligt med virkning fra 1. januar 2005.

Ejendommen anvendes i dag af Træ- & Pladedivisionen som centrallager for divisionens aktiviteter på Sjælland og i henhold til aftalen fortsætter divisionen som lejer af hele ejendommen indtil 31. december 2006.

Senest den dato flytter Træ- & Pladedivisionen til lejede lokaliteter på Køge havn.

Salget af ejendommen bidrager med et positiv resultat før skat på 16 millioner kroner. Beløbet er med i koncernens udmeldte forventninger til årsresultatet før skat for 2005, der derfor fastholdes på niveauet 170 millioner kroner.

Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra Dalhoff Larsen & Horneman A/S. Københavns Fondsbørs: http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078