23948sdkhjf

Højere løn står øverst på ønskesedlen

En højere løn står øverst på ønskesedlen blandt medarbejdere i Europa. Knap 40 % vil have en højere løn i deres nuværende job. Desuden vil 31 % have nye og flere udfordrende og spændende opgaver.
Mens en højere løn står øverst på ønskesedlen kommer en dygtigere chef og en bedre atmosfære på arbejdspladsen ind på tredje og fjerde pladsen hos de europæiske medarbejdere.

5 % af samtlige europæiske medarbejdere, der har deltaget i menings-målingen er derimod allerede fuldt ud tilfredse med det, de har i deres nuværende job.

Ønsket om en højere løn er specielt markant blandt de engelske medarbej-dere, hvoraf 67 % mener, at lønnen er det vigtigste for dem i deres nuværende job. En dygtigere chef, en bedre atmosfære på jobbet og nye og mere spændende opgaver er – set ud fra tallene – ikke et stort ønske hos de engelske medarbejdere.

I forhold til vores engelske kollegaer, er danskernes ønsker mere jævnt fordelt, om end lønnen hos danskerne også er højeste ønske.

Men nye og mere spændende opgaver er lige så vigtigt et ønske som lønnen, da 35 % af os vil have mere i løn og 30 % af os ønsker os nye og mere spændende opgaver.

16 % af os ønsker os en bedre atmosfære på arbejdspladsen og 14 % af os vil have en dygtigere chef.

Italienerne derimod vægter nye og mere spændende opgaver højere end en bedre løn. Her mener 41 % af de adspurgte italienske medarbejdere, at nye og mere spændende opgaver er det vigtigste i deres nuværende job.

Meningsmålingen er gennemført på StepStone’s online karrieresites og dækker 11.854 svar fra jobsøgere i Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Italien, Belgien, England, Frankrig og Holland.

Kilde: Stepstone A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063