23948sdkhjf

Prisvinder med selvtillid

Icopal indtænker sine tagløsninger i en helhed. En tilgang, som har sikret virksomheden Byggeriets Klimapris for tagløsningen Eco Active.
På Icopals velbesøgte stand på TUN Byg 2012 er salgsdirektør Flemming Adolfsen en ombejlet herre.

Og at firmaet netop har vundet Byggeriets Energipris er kun med til at øge interessen om firmaets produkter fortæller salgsdirektøren.

- Overvældende, lyder Flemming Adolfsens første indskydelse, når kan skal beskrive reaktionerne på nomineringen og kåringen samt den interesse det har affødt.

Der har således været kontakt fra flere interesserede rådgivere. Flemming Adolfsen kan desuden berette, at en af firmaets konsulenter allerede har fået 10 henvendelser på Eco Active, den prisvindende tagløsning.

Helheden afgørende
Udviklingen af den prisvindende tagløsning EcoActive gik i gang for tre år siden. Der blev der truffet en strategisk beslutning, hvor det blev et mål at gøre det til et selvstændigt område.

- Noxite var det første resultat af satsningen. Og vi kan nu se, at det er ved at blive del af opgaver flere steder i Europa, beretter Flemming Adolfsen, som uddyber, at den danske del af satsningen er energitage samt solceller og grønne tag.

Kendetegnende for Icopals tilgang er ifølge salgsdirektøren, at man tager højde for kompleksiteten, så de forskellige dele indtænkes i en helhed. Fordelingen af de forskellige dele som solceller, grønne tage og noxite tilpasses således omgivelserne og de faktiske forhold der, hvor byggeriet placeres.

Unikke produkter skaber overskud
Ledelsesforankring og styring har været afgørende i processen og for at flytte markederne, lyder budskabet fra Flemming Adolfsen. Derfor gør Icopal en stor indsats ud af at være først med udviklingen af nye produkter. Det benyttes som et redskab til at positionere virksomheden.

- Lige nu er det begrænset med vilje og mulighed for at bruge penge. Men når folk bliver klar til at investere i det ekstra der skal til, så er vi allerede på plads, siger Flemming Adolfsen til Wood Supply.

Det unikke produkt øger interessen og bliver et forretningsparameter, som Icopal derfor kan differentiere sig på. Og som markederne ser ud i dag, føler Flemming Adolfsen, at der skal være tale om et unikt produkt for, at det kan være overskudsgivende.

Messe giver momentum
Fremadrettet kan Flemming Adolfsen løfte sløret for, at Icopal arbejder med to modeller på udviklingsfronten.

På den ene side foregår der en løbende forædling af de fire eksisterende produkter; grønne tage, noxite, solceller og energitag.

Derudover arbejder firmaet på nye produkter, som vil blive præsentere det kommende stykke tid. Allerede nu har man det solreflekterende tag Cool Roof klar, men har valgt ikke at tage det med på TUN Byg 2012. Med firmaets vanlige blik for anvendelsesstedet er det solreflekterende tag blandt andet tænkt anvendt over dele af bygningen, der skal køles ned.

Med en messe, hvor forventningerne er blevet indfries og gæsterne har haft høj standard, ser salgschefen mere lyst på tiden som kommer:

- Vi vil se fremad. Og jeg tror på messen kan være med til at give momentum og skabe en positiv stemning i branchen, afslutter Flemming Adolfsen.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219