23948sdkhjf

Vinderup Træbyg bliver til Flex Modul

Som led i en ny strategi skifter Vinderup Træbyg A/S navn til Flex Modul A/S. Samtidig lanceres en ny visuel identitet, som skal bidrage til et øget kendskab.
Vinderup Træbyg, der siden 1994 har bygget skurvogne og præfabrikeret modulbyggeri, har lagt kursen til fremtidig vækst, og det indebærer blandt andet et navneskift.

Fremover vil virksomheden være kendt som Flex Modul:

- Med det nye navn vil vi signalere, at vi opfører bygninger ved modulbyggeri og denne byggeform er meget fleksibel både i forhold til arkitektur, materialer og størrelse. Flex Modul er en virksomhed, som leverer modulbyggeri til hele landet, men samtidig vil vi gerne have et navn, som også kan bruges på nye markeder, forklarer adm. direktør Dan Sand Jensen.

Ny identitet – gamle værdier
Direktøren understreger, at navneskiftet ikke får betydning for kunder eller samarbejdspartnere. Såvel ledelse som medarbejderstab fortsætter uændret.

- Vores kerneværdier er der heller ikke ændret ved. Selvom vi skifter identitet, vil vi stadig levere individuelt kvalitetsbyggeri opført som modulbyggeri, siger Dan Sand Jensen.

Han tilføjer, at den præfabrikerede byggeform har vundet indpas blandt et stigende antal arkitekter, ingeniører og bygherrer gennem de seneste år. Trods krisen i byggeriet har Flex Modul derfor formået at fastholde en solid drift. Det senest offentliggjorte årsregnskab fra 2010 viste et overskud på 3,4 mio. kr.

Ny ejerkreds sidste år
Flex Modul A/S har siden etableringen i 1994 bygget alt fra museer, skoler og institutioner til mindre bygninger som toiletter, pavilloner og skurvogne.

Byggekonceptet er industrialiseret produceret byggeri, hvor bygningerne opføres som moduler på fabriksanlægget i Vinderup. Når modulerne forlader fabrikken, er de 85 procent færdige, modulerne emballeres og transporteres til byggepladsen via specialtransporter, hvor de bliver færdigmonteret af virksomhedens egne montører.

Som led i et generationsskifte fik Flex Modul nye ejere i februar 2011. Ejerkredsen består af adm. direktør Dan Sand Jensen, teknisk direktør Heine Jakobsen, som også varetager den daglige ledelse, investeringsselskabet Kirk & Thorsen samt Michael Mortensen, hovedaktionær i ejendomsselskabet Casa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073