23948sdkhjf

Flotte stande og fyldte haller

5.959 besøgende på TUN Bygs andendag skabte lige præcis dét, messen handler om: Travlhed på standene og værdifulde henvendelser.
- Allerede mens udstillerne var i gang med at opbygge deres stande, vidste vi, at i år ville blive noget helt særligt. Vi måtte leje fire ekstra lifte til at hænge de mange taljer, wire og lysreg op og dertil også ekstra mandskab til at assistere. Der hænger nu 1.000 kg wire og 350 taljer ned fra lofterne. Det har vi aldrig før oplevet.

John Hansen, teknisk chef hos Messe C, er fuld af lovord godt halvvejs gennem den store byggevaremesse i Fredericia, hvor man på forhånd har forventet op mod 30.000 besøgende i løbet af fire messedage.

Summende aktivitet i alle haller
Alle messecentrets fire haller var hele dagen fyldt med besøgende fagfolk, som var ivrige efter at høre om udstillernes mange nyheder. Hos Rockwool var der stor tilfredshed med dagens forløb.

- Byggeri-messens fokus på klima passer rigtigt godt til vores produkter. Vi har derfor fyldt vores stand med lutter nyheder, hvor et af de vigtigste er vores isoleringsprodukt; "Aerorock", som er dobbelt så effektivt som traditionel isolering, men halvt så tykt. Det er en ny type efterisolering til indendørs brug, som egner sig godt til energirenovering, siger sales manager Eilif Jensen.

Designvirksomheden D Line, som designer dørgreb og beslag, er ny på TUN Byg og har haft en særdeles udbytterig dag.

- Det er en fornøjelse at tale med de mange besøgende, som har vist stor interesse for vore produkter. Vores seneste nyhed er "Base", som er en helt ny serie i rustfritstål til at imødekomme behovet for flere produkter i forskellige prisklasser. Som alle vores andre produkter er det pakket i genbrugsemballage, siger Trine Harbo Clausen, salg- og marketingkoordinator hos d line.

En flot messe
Både Rockwool og D Line bruger som mange andre udstillere visuelle udtryk og aktiviteter på standen til at tiltrække de besøgendes opmærksomhed.

D Line har kørt minigolf-konkurrencer hele dagen, og Rockwool har visualiseret et af deres produkters mange egenskaber, vandafvisning. Andre udstillere har blandt andet knust glas, kørt med racerbaner eller afholdt hurtighedskonkurrencer.

De mange aktiviteter, og standenes udformning generelt, skaber en flot, visuel ramme, lyder det fra en besøgende arkitekt

- Det er i år femte gang, at jeg er på messen, og jeg glæder mig hvert år til at komme hertil. Udstillerne er gode til at præsentere deres produkter både via deres specialister men også ved at bygge nogle flotte stande op med en masse spændende og kreative aktiviteter. Det er altid en flot messe at besøge, som giver mig en masse input og inspiration, siger Steen Clemmesen fra Arkitektfirmaet TKT i Odense.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.751