23948sdkhjf

Folketinget giver sin hustømrer en ny aftale

Gulve i korridorerne i magtens højborg, Christiansborg, hvor de folkevalgte stikker hovederne sammen, og træpaneler i udvalgslokalerne, der danner ramme om politiske aftaler, kommer de kommende år under kyndig og kærlig behandling af håndværkere fra Kjell Pedersen Entreprise (KPE). Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse. 

Tømrer- og snedkerfirmaet fra Søborg har indgået en ny rammeaftale med Folketinget om tømrer- og snedkerarbejder på Folketingets ejendomme. I alt er der tale om cirka 69.000 kvm fordelt på blandt andet Christiansborg Slot, Folketingets medlemsboliger, Søndre Ridebanefløj og Forbindelsesbygningen. 

– Det kribler i fingrene på vores folk. Hele anlægget og de historiske omgivelser omkring Christiansborg har en særlig plads i vores virksomhed, siger en stolt tømrermester og restaureringsansvarlig Frederik Pedersen i pressemeddelelsen. 

Rammeaftale om tømrer- og snedkerarbejde i Folketingets Ejendomme 

Tømrer- og snedkerarbejdet skal udføres i de bygninger, Folketinget forvalter ejerskabet af. Det drejer sig om Christiansborg Slot, Søndre Ridebanefløj, Søndre Løngang, Kirke Løngang, Forbindelsesbygningen, Provianthuset, Rigsdagsgården og Chr. Brygge 6 samt i Folketingets medlemsboliger på Tordenskjoldsgade og Anker Heegaards Gade i alt cirka 69.000 brutto kvm

Arbejdsopgaverne kan omfatte alt hovedsageligt indvendigt tømrer- og snedkerarbejde, men vil typisk bestå af: 

  • Ombygninger
  • Opsætning af skillevægge og gipslofter
  • Snedkermæssig gennemgang af vinduer, forsatsrammer og døre
  • Udskiftning af loftplader
  • Retablering ved for eksempel vandskader
  • Trægulve

Siden 2017 har KPE været tilknyttet Folketinget som tømrer og snedker på en rammeaftale, og samarbejdet blev ved en option forlænget med to år i slutningen af 2018. Ved seneste udbud af rammeaftalen er KPE så igen blevet valgt på baggrund af det samlede mest fordelagtige tilbud. 

Vigtigt element af bæredygtighed 

De nye aftale med Folketinget stiller udover krav til godt håndværk og bæredygtighed også høje krav fleksibilitet og procesplanlægning af hensyn til ejendommenes særlige driftsforhold og sikkerhedsforanstaltninger. 

I dagligdagen restaurerer og servicerer KPE Danmarks kulturarv. De til aftalen knyttede tømrere og snedkere har mange års erfaring med restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger. 

Rammeaftalen fokuserer på bæredygtighed og her prioriterer KPE klimavenlig transport og kørselsoptimering samt miljøvenlig emballage og returordninger.  Derudover har firmaet fokus på genbrug og bæredygtigt træ og samarbejder herom med bygherrer, rådgivere og leverandører på tværs af projekter.

Kender området

På listen over projekter og rammeaftaler, KPE har udført på Folketinget og dets naboer Christiansborg Ridebane, Højesteret og Statsministeriet, finder man senest restaureringen af Hofteateret fra 1767 der blev påbegyndt i april.

Nedenunder teatermusset ligger de Kongelige Stalde Kongelige Stalde som KPE restaurerede tilbage i 2010.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078