Ledigheden rasler ned
2006 tegner til at blive et rekordår, når det gælder fald i ledigheden. Økonomer forventer, at ledigheden slår tidligere rekorder.
Det er økonomerne i Nordea, der forudser det markante fald, der kan gøre 2006 til et nyt rekordår.
- Som situationen ser ud nu, bliver 2006 et år med en stærk vækst over middel, så vi forudser, at vi passerer det foregående lavpunkt, når vi nærmer os midten af 2006, siger Jes Asmussen, seniorøkonom i Nordea til Dagbladet Børsen.
Tendensen har da også fået landets topchefer til at se optimistisk på fremtiden, og der bliver set frem til, at fem års jobtørke i industrien nu er ved at være slut.