23948sdkhjf

Milano-messens formand trækker sig: En smertefuld beslutning

Kartell-direktøren Claudio Luti valgte torsdag i sidste uge at træde tilbage fra formandsposten hos Milano-messen Salone Del Mobile.

Lutis fratræden sker, efter han i månedsvis har arbejdet på at sikre, at årets messe, der er planlagt til september, kan løbe af stablen med komplet overholdelse af protokoller og diverse sikkerhedsforanstaltninger.

– At forlade formandskabet hos Salone i sådan en delikat og kompleks tid er en smertefuld, pinende beslutning, udtaler Claudio Luti i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at målet for Kartell-direktøren var at repræsentere en samlet, enstemmig tro på at kunne vende tilbage til at fortælle verden om design og vise de første tegn på en sand genfødsel af Italien som land.

– I løbet af alle årene har jeg arbejdet hårdt for at opretholde udstillingen som en repræsentation af industrien på et internationalt plan, men omstændighederne for at forfølge min vision for sektorsolidaritet for det fælles bedste er der ikke længere, udtaler Luti og fortsætter:

– Jeg respekterer alles beslutninger, men jeg deler ikke ønsket om ikke at arbejde som team i sådan en delikat tid og om at opgive i det mindste at prøve på at definere en konkret vej til at lave hvad der kunne blive symbolet på landets genopretning.

Fornyet tvivl

Også manglende tilmeldinger fra virksomheder har ifølge Claudio Luti gjort det svært at skabe et kvalitetsevent, som er repræsentativt for sektoren som helhed.

– Jeg anerkender med sikkerhed de vanskeligheder, og også de ubekendte, som forhindrer os i at afklare alle usikkerhederne, som er kommet med det stadig truende pandemiscenarie. Men det, der betyder noget for mig, er den fælles vilje til at lykkes, som har fejlet. Min ubestridte respekt og kærlighed til Salone del Mobile består, og jeg vil fortsætte med at støtte det og håbe at alles arbejde vil fortsætte med målet om at bevare begejstringen, pragten og styrken, som showet altid har bragt til Milano, slår Claudio Luti fast.

Salone Del Mobile er verdens største møbelmesse, der i 2019 tiltrak mere end 350.000 gæster. Få dage inden Luti meldte sin afgang, annoncerede Italiens premierminister Mario Draghi og sundhedsminister Roberto Speranza, at en række af landets coronarestriktioner vil blive lempet, så der fra 1. juli igen kan afholdes messer. Det fik Salone Del Mobile til at udtrykke fornyet håb om, at årets messe kan afholdes fra 5. til 10. september, men ifølge designmediet Dezeen har Lutis afgang nu skabt fornyet tvivl om projektet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078