Lav ledighed giver Danmark andenplads
Ledigheden er nu så lav, at Danmark indtager andenpladsen over lav ledighed i EU. Kun i Irland er arbejdsløsheden lavere.
Det viser ny opgørelse fra EU's statistikkontor, Eurostat.
- Årsagen til, at vi ligger så lavt, er, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark. Virksomhederne har meget nemt ved at tilpasse produktion og medarbejdere til markedet, og når det går godt, så vil de gerne ansætte flere, lyder forklaringen fra Dansk Industris arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen til idag – Industriens Dagblad.
Den gennemsnitlige ledighed i EU ligger på 8,5 procent. Danmark har en ledighedsprocent på 4,5, mens Irland indtager førstepladsen med en arbejdsløshed på 4,3 procent.