Byggematerialer sælger
Danskerne er vilde med byggematerialer. Igen i år er salget steget markant og forventes at runde 26 milliarder kroner.
Sidste år brugte danskerne over 26 milliarder kroner på byggematerialer, og det en fremgang på godt og vel 800 millioner kroner i forhold til 2004.
Dansk Byggeri har flere forklaringer på fremgangen, blandt andet bolig-programmerne i tv, der får danskerne til at kaste sig ud gør-det-selv projekter som aldrig før, men også en mere lyssky forklaring.
- Men stigningen kan også tyde på, at omfanget af sort arbejde er steget, samtidig med at noget værktøj, det før var umuligt at købe, nu er kommet ned i et prisleje, hvor almindelige mennesker selv kan købe det og selv udfører arbejdet, siger Henrik Stig Sørensen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, til Berlingske Business.
Fremgangen i salget af byggematerialer skæpper godt i kassen hos byggevarekæderne. Her er ikke bare salget, men også priserne steget, og det har næsten fordoblet driftsindtjeningen hos Dansk Trælast, der blandt ejer Silvan og Stark.