23948sdkhjf

Club 8 Company satser på egen møbelmesse

Club 8 Company skipper møbelmesser i Tyskland og USA til fordel for en 2-dages intern konference og messe for franchisetagere og deres medarbejdere.
Club 8 Company vil i år ikke satse på de store internationale messer, men i stedet samle deres 400 franchisetagere og deres medarbejdere fra BoConcept Brand Stores og Studios til en intern konference og messe i Herning.

- Rollen som international konceptholder forpligter, og det er vigtigt, at vi fokuserer på at pleje og udvikle det værdiskabende samarbejde med vores eksisterende partnere rundt i verden. Derfor har vi valgt ikke længere at deltage på de store møbelmesser i Køln og USA, men at koncentrere os om ét arrangement med stort fagligt indhold, siger Viggo Mølholm, adm. direktør, til Danish Furniture Online.

Konference løber af stablen i slutningen af januar og forløber over to dage med workshops og præsentation af den nye kollektion.

BoConcept er brandnavnet på Danmarks mest globale møbelkæde med 150 BoConcept Brand Stores og 250 BoConcept Studios i 32 lande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062