Opkøb skal sikre ekspansion
For at være rustet til udvikling af morgendagens avancerede luftrensningssystemer til industri og håndværk har Pullman Scandinavian AB overtaget Ermator AB. Dermed er to af branchens store aktører parate til ekspansion.
Overtagelsen sker for at opnå den ledende kompetence og de stærkeste ressourcer og skal samtidig give den nødvendige styrke til en hurtigere ekspansion i både Sverige og resten af Norden samt Europa.
- Ermator har 30 års erfaring med fremstilling af støvsugere, som tilfører os en stor kompetence og et meget stærkt varemærke. Sammen kan vi nu tilbyde et komplet program af professionelle støvsugere, luftrensere og kombisugere til opsugning af slam og vand, siger Torbjom Bengtsson, ejer og direktør i Pullman, om overtagelsen.
Ermators nylige køb af Renair luftrensere og Pullmans overtagelse af Miljoburken, begge stærke varemærker i luftrensning, gør grundlaget endnu bredere, når det gælder Pullmans strategiske mål om fokus på renere arbejdsmiljø.
Sammenlægningen skaber endnu bedre mulighed for at koordinere og effektivisere produktion og dermed øge kapaciteten.
I Danmark importerer R. J. Engros i Roskilde Pullman´s produkter.
Kilde: R. J. Engros ApS.