23948sdkhjf

Komfort for høj og lav

Venus er en ny stol fra Sika-Horsnaes, der passer lige så godt til et idyllisk bondehusmiljø som til moderne arkitektur. Venus udstilles i disse dage på imm cologne i Køln.
Nyd forårets første solstråler og fuglenes forventningsfulde sang fra en behagelig siddeplads. Komforten er i højsædet i en ny model fra Danmarks ældste kurvemøbelfabrik Sika-Horsnaes på Fyn.

Stolen hedder Venus og hører hjemme i kollektionen IN-OUT, som består af møbler, der med lige stor fordel kan anvendes inde og ude. Venus er en elegant og komfortabel spisestol, når frokosten skal nydes, men er lige så velegnet som salonstol ved et kaffebord.

Venus er både rummelig og smidig. Der er god plads samtidig med, at stolen former sig efter den person, der sætter sig i den. Men trods den rummelige siddekomfort fremstår stolen enkel, stilren og elegant.

Den fylder ikke mere i landskabet, på terassen, eller i stuen, end man vil have den til. Dertil kommer, at den kan stables, når man har brug for pladsen til noget andet.

- Designteamet har lagt stor vægt på, at stolen ikke er bundet op på en bestemt stil. Venus kan være det rigtige valg, uanset om ejeren bor i et romantisk bindingsværkshus, en ældre villa, en opgang, et parcelhus, eller en af de mest moderne, arkitekttegnede boliger på markedet, siger marketingchef Louise Andreasen fra Sika-Horsnaes.

Modellen er flettet som gammeldags kurvemøbler, men materialet er den moderne og miljøvenlige HularoZ-fiber.

Det er det kunststofmateriale, som skiproducenter benytter til belægning på undersiden af slalomski. Den enkelte fiber fremstilles af granulat, som giver hver eneste fiber en enestående spændstighed og styrke.

Venus og de andre IN-OUT-modeller udstilles i disse dage på den internationale møbelmesse imm i Köl samt på Ambiente, der er verdens største brugskunstmesse i Frankfurt fra 10. til og med 14. februar 2006.

Gammelt og nyt går lige så godt i spænd som nyt og nyt, hvis man vælger Venus, den nye stol fra kurvemøbelfabrikken Sika-Horsnaes. Kilde: Sika-Horsnaes a/s. http://www.sika-horsnaes.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079