23948sdkhjf

FSC Danmark til kamp for ’grønne’ havemøbler

En ny produktguide skal vise forbrugerne, at bæredygtige haveprodukter kan gøre en forskel for miljø, natur, dyr og mennesker.
Efter en lang og kold vinter er danskerne så småt begynde at gå en ny havetid i møde. I den forbindelse har FSC Danmark igen i år lanceret en produktguide, der skal vise forbrugerne, hvor de kan finde FSC-mærkede produkter til haven.

Målet med guiden er at give et nemt overblik over, hvilke butikker der udbyder de mange forskellige udendørsprodukter i en FSC-mærket udgave – fra havemøbler til hegn og sandkasser.

- Vi laver denne produktguide for at vise danskerne, at det ikke behøver at være kompliceret at gøre noget ved verdens miljøproblemer. Mange frygter, at det er dyrt og besværligt, og at man skal ud i små øko-forretninger for at få noget miljøvenligt. Sådan er det slet ikke mere. Alle kan nemt selv gøre en ekstra indsats for miljøet, siger Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark.

2011 blev udråbt til skovens år af FN, men hos FSC Danmark arbejder man målrettet for at fastholde fokus i 2012. Det skal guiden være med til sikre:

- Alle bæredygtige indkøb tæller – også de små ting som eksempelvis at købe et bæredygtigt tørrestativ til vasketøjet eller en FSC-certificeret sandkasse til børnene. Ved at gå efter det lille logo, når man køber ind, sikrer man, at verdens skove ikke forsvinder men I stedet bruges bæredygtigt til gavn for klimaet, dyrelivet og alle de mennesker, der bor i og omkring skoven, fortsætter Loa Dalgaard Worm.

Yderligere info på www.fsc.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094