Dansk produktivitet overhaler amerikansk
Danske virksomheder har øget produktiviteten. Fremgangen er højere end i USA, der ellers længe har haft førertrøjen.
Det er en ny udvikling, da USA ellers længe har ligget i top i forhold til produktivitet.
- En del af forklaringen på det store gab mellem europæisk og amerikansk produktivitet er, at europæisk økonomi har været svag, mens USA har oplevet høj vækst. Gabet vil formentlig blive reduceret kraftigt i 2006, fordi amerikansk økonomi forudses at bremse op, mens Europa står over for opsving, siger Catherine Guillemineau, der blandt andet står bag de seneste beregninger, til dagbladet Børsen
Sidste år voksede produktiviteten i Danmark med 2,2 procent, og det er ikke blot højere end i USA, men også højere end i EU-15, Sverige, Finland og Norge.