23948sdkhjf

Ikea indfører elektronisk kundeservice

Hej! Jeg hedder Anna. Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Ikeas helt nye kundeservicemedarbejder hedder Anna. Hun arbejder samtidig i 11 lande og taler 8 sprog. Anna er altid på arbejde, aldrig syg og kan uden problemer svare på flere spørgsmål ad gangen. Hendes serviceniveau er højt og alle får et kækt blik og et sødt smil med på vejen.

’Spørg Anna’ er Ikeas nye interaktive kundeservicemedarbejder. Med ny teknik får kunden bedre mulighed for at hjælpe sig selv og dermed få et hurtigere svar.

Anna findes på http://www.ikea.dk og kan svare på de fleste spørgsmål om for eksempel åbningstider, varer på lager, informationer om produkter og aktiviteter i de enkelte varehuse.

Anna svarer på to måder. Enten åbner hun den relevante side på vores hjemmeside, så man straks har den rette information. Eller også svarer hun direkte. Nemt og simpelt: skriv et spørgsmål og den relevante information popper op.

- Med ’Spørg Anna’ får kunden et hurtigt og effektivt svar på sine spørgsmål, siger Ikeas PR- og kommunikationschef Annette Buck.

- Har man for eksempel spørgsmål om møbler, får man straks svar med billede, mål, materialer og pris. Det er betydeligt mere brugervenligt end traditionel telefonservice, hvor man eksempelvis ikke man se møblet. Anna skal gerne blive kundens bedste ven på nettet, fortsætter Annette Buck.

Beregninger viser, at ’Spørg Anna’ vil reducere antallet af telefoniske henvendelser med 15 % og antallet af e-mails til vores kundeservice med 50 %.

Der er planer om, at ’Spørg Anna’ skal implementeres på alle Ikeas internationale websites.

Der er månedligt cirka 320.000 besøg på Ikeas hjemmeside og forventningen er, at det årlige besøgstal til komme over 4.500.000 i 2006. På verdensplan var der mere end 150 mio. besøg på Ikeas websites sidste år.

Kilde: Ikea. http://www.ikea.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.507