23948sdkhjf

Interstil A/S sætter design på dagsordnen

Det danske handelshus Interstil A/S, der er resultatet af en fusion mellem Instyle Europe i Horsens og Conlink Furniture i Ikast, vil sætte sit fingeraftryk på udviklingen i møbelbranchen ved at sætte design på dagsordnen.
Interstil A/S er et handelshus, der med base i Horsens, afsætter møbler, der er designet og udviklet i Danmark, men produceret hos leverandører i Kina og Østeuropa.

Virksomhedens to direktører Mogens S. Olesen og Henrik A. Henriksen, vil være med til at sætte dagsordnen for møbelbranchen.

- Møbelbranchen halter efter den udvikling, som er set gennem de seneste årtier i tøjbranchen. Vi skal fokusere på vores stærke sider, eksempelvis produktudvikling, design og logistik, mens vi lader andre tage sig af produktionen, siger Henrik A. Henriksen til Jyllands-Posten.

Interstil A/S har deltaget på den netop overståede imm cologne møbelmesse i Køln, hvor de internationale kunder kunne få et indblik i virksomhedens brede sortiment, der består af alt fra køkkener og spiseborde til polstermøbler.

Sammen med selskabets norske hovedaktionær når Interstil en årlig koncernomsætning på knap én milliard kroner, fremgår det af avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11