23948sdkhjf

Jyske paneldrenge tidobler omsætningen på to år

Det er lidt mere end seks år siden, Mads Vesterby fra Ribe fik idéen til at stifte Woodupp. Siden er det gået stærkt for akustikpanelproducenten, der i dag eksporterer til hele Europa og USA.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge Mads Vesterby fik han idéen, da han faldt over et lignende produkt og tænkte, at det måtte kunne gøres bedre. Og udviklingen i den unge virksomhed tyder på, han havde ret. I dag beskæftiger Woodupp 15 ansatte, og omsætningen er ifølge avisen tidoblet i løbet af de seneste to år.

Et kig i seneste årsrapport viser, at resultatet efter skat i 2019/20 voksede til 1,2 mio. kr., svarende til lige godt en tidobling af det foregående års, der endda strakte sig over 18 måneder.

I dag driver Mads Vesterby virksomheden sammen med de to partnere Mikkel Knudsen og Troels Johansson, og trioen pønser på med tiden at udvide produktsortimentet, men hvad det næste bliver, han man ikke lagt sig fast på. Sikkert er det dog, at holdet inden længe får brug for mere plads at udfolde sig på, hvis væksten skal fortsætte.  

-Vi skal hele tiden sørge for at få de bestilte paneler sendt hurtigt afsted, for ellers har vi ikke plads. Det kan jo blive en væksthæmmer, siger Mikkel Knudsen til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104