23948sdkhjf

Kassetænkning møder permanent nytænkning - modulbygger og designfirma indgår samarbejde

Et på papiret umage par har netop slået sig sammen i et samarbejde om permanent præfabrikeret modulbyggeri. Den midtjyske modulproducent Concept Living har netop indgået et fast samarbejde med design- og konceptbureauet Njordrum med base i Aarhus.

– Man kan på mange måder sige, at vi som modulbygger nok er en modsætning til et design- og konceptbureau – ikke fordi, vi ikke bygger flotte moduler, men fordi vi lever af kassetænkning og faste procedurer, hvorimod arkitekter ved hvert nyt projekt tænker i nye rammer og arkitektur, siger direktør i Concept Living, Kjeld S. Facius, og fortsætter: 

– Og den forskellighed tror vi, at der kan komme noget rigtig godt ud af at kombinere. 

Samarbejdets formål er at nytænke arkitekturen ved flere af Engesvang-firmaets modulløsninger og projekter.

– På den måde håber vi på at kunne øge vores konkurrenceevne i udbud, mens det samtidig åbner op for flere salgsmuligheder særligt til projektmarkedet, forklarer Kjeld S. Facius og uddyber:

– Eksempelvis kan vi nu i langt højere grad byde ind på opgaver, hvor arkitekturen er et centralt element, og allerede nu oplever vi faktisk en stor efterspørgsel på præfabrikeret modulbyggeri, hvor det æstetiske udtryk er en væsentlig faktor.

Vender arkitektankegangen på hovedet

Konkret betyder samarbejdet, at parterne vil udnytte den synergi, der ligger i at bringe de forskellige kompetencer ind i udviklingen af nye præfabrikerede modulløsninger.

– Som arkitekter er vi skolede i at starte forfra hver gang for at skabe unikke og varierende løsninger til hvert projekt. Den tankegang skal vi nu vende på hovedet og i stedet udvikle løsninger, som både kan bruges hver for sig og sættes sammen til større enheder og til mange forskellige formål, siger arkitekt og designer MAA samt partner i Njordrum, Lars Vejen. 

Sammen med Lars Vejen sidder arkitekt MAA Martin Wienberg i spidsen for Njordrum, som bygger på mere end 20 års erfaring inden for projektudvikling og arkitektur.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089