23948sdkhjf

Fritz Hansen tilbage på vækstsporet

Efter et forfærdeligt 2009 og et fladt 2010 er der igen vækst på toplinjen, når møbelvirksomheden om kort tid præsenterer sit 2011-regnskab.
Den 10. april præsenterer adm. direktør Jacob Holm Frits Hansen årsregnskab, og efter en svær periode er 2011-regnskabet et tegn på, at møbelvirksomheden fra Allerød igen er på vej i den rigtige retning.

Direktøren fortæller til dagbladet Børsen, at det i 2011 blev til en ” etcifret vækstrate i den høje ende af skalaen ”. Regnskabsåret kan dermed ses som første skridt på vejen mod en tilbagevenden til tidligere tiders niveau, der toppede med en omsætning på 657 mio. kr. i 2007/08. I 2010 omsatte Fritz Hansen blot for 400 mio. kr.

- Vi var gennem et forfærdeligt 2009 og et fladt 2010 efter en årrække med mellem 14 og 20 procent. i vækst om året, Nu skal vi op i gear igen. Derfor handler min agenda om, at vi skal fokusere vores ressourcer på de rigtige markeder, siger Jacob Holm til Børsen.

Strategien er blandt andet at flytte fokus fra de nordeuropæiske markeder til fordel for den tysktalende del af Europa samt Holland, England og Fjernøsten.

Læs også: Fritz Hansen vil sælge designermøbler til kineserne

Jacob Holm runder snart 14 år som chef for Fritz Hansen. Dengang hentede virksomheden 85 procent af sin omsætning på kontormarkedet. I dag er det cirka 50 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078