23948sdkhjf

Ikea klar med hidtil største satsning i Danmark

Ikea vil ekspandere i Danmark. Eneste problem er planloven, der kan ende med at sætte en stopper for milliardinvesteringen.
Ikea har besluttet at investere 1,2 milliarder kroner i nye varehuse i Danmark. Den svenske møbelkæde vil for alvor sætte turbo på Danmark, der er det land, hvor Ikea oplever den største vækst, og lancerer derfor sin største satsning nogensinde herhjemme.

Ikeas eneste problem er den danske planlov, der på nuværende tidspunkt ikke tillader nyopførelse af større varehuse på over 3000 kvadratmeter. I øjeblikket er lovgivningen dog under lup, og Ikea håber, at loven ender med at blive ændret.

- Så længe planloven er så restriktiv, som den er i dag, kan vi ikke få lov til at investere en eneste krone i Danmark. Vi har dog en klar forventning om, at den laves om, for loven er utidssvarende og afspejler ikke danskernes købemønster. Vores fire eksisterende varehuse blev besøgt af mere end fem millioner danskere i 2005. Og tallet stiger år for år, siger Jette Jørgensen, ekspansionschef for Ikea Danmark, til Berlingske Business.

Ikeas plan er at åbne to nye varehuse i Aalborg og Odense, hvor kæden i dag har en butik, samt udvide i Gentofte og Århus.

Den svenske møbelgigant vurderer, at Danmark i alt kan rumme 7 Ikea-varehuse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078