23948sdkhjf

Nordjysk alliance i vinduesindustrien

Scandia-Windows og P.T. Vinduer har gennem længere tid været i dialog om et tættere samarbejde. Med virkning fra den 1. april er de nået til enighed om en aftale.
- Som selvstændig erhvervsdrivende går man ofte ud fra, at man er alene om at udvikle og markedsføre sin virksomhed. Man tænker ikke umiddelbart over, at der måske er andre omkring en, der står i en lignende situation. Der kan være en utrolig synergieffekt i at indgå en alliance og dermed forstærke hinandens netværk og gennemslagskraft.

Det siger Kenneth Klausen, indehaver af Scandia-Windows, der netop har indledt samarbejde med P.T. Vinduer.

Samarbejdet skal gøre de to firmaer i stand til at producere og levere til endnu større projekter, end det er tilfældet i dag, og fokus rettes både mod ind- og udland.

Supplerer hinanden
Kenneth Klausen betegner P.T. Vinduer som en optimal samarbejdspartner. De to virksomheder har afsæt i den samme branche, men deres produkter er vidt forskellige, og det er en stor styrke, vurderer vurderer han.

Scandia-Windows har udviklet et patenteret vinduessystem (Unic A+), der er fremstillet i naturmaterialerne træ og kork. Vinduet er certificeret ved Passivhus Institut Darmstadt og kan fremvise en dokumenteret u-værdi på ned til 0,62 på den samlede konstruktion.

P.T. Vinduer har over de seneste år øget sin kapacitet gennem investering i et højteknologisk produktionsanlæg og står i dag stærkt som leverandør af standardelementer til større projekter.

Med samarbejdet råder de to firmaer nu over en samlet kapacitet på ca. 40.000 elementer om året. Samtidig er sortimentet udvidet betragteligt og omfatter fremover både standardelementer (u-værdi 0,8-1,6) og Unic A+-vinduer (u-værdi 0,62-0,68). På den baggrund forventer Kenneth Klausen, at de to virksomheder kan gøre sig gældende som leverandør til større projekter inden for både nybyggeri og renovering.

Samarbejde kan sikre et forspring
Det strategiske samarbejde sigter mod flere områder; fx kompetencedeling, teknologioverførsel, indkøb og produktudvikling.

- Udveksling af viden og produkter kan give begge parter et forspring. Det handler ganske enkelt om at hjælpe hinanden, hvor man kan – uden at det koster det store – og opnå fordelene når tjenesten bliver gengældt, forklarer Kenneth Klausen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078