23948sdkhjf

Tvilum har halveret forbruget af plastfolie

Hos Tvilum i Fårvang er otte strækviklermaskiner nu blevet optimeret, så fabrikkens forbrug af strækfolie er halveret. Hver enkelt af de 800 paller, der dagligt sendes afsted fra møbelproducenten, er i dag omviklet med en tyndere folie end tidligere, men ifølge projektleder Sabahudin Nukovic er kvaliteten i pakningen faktisk øget betragteligt.

– Vi bruger faktisk 50-60 procent mindre strækfolie nu, også fordi vi kan anvende en tyndere folie på de optimerede maskiner. Denne folie står og arbejder sig tilbage og krymper sig omkring kolli, efter den er blevet viklet, og det giver en endnu bedre stabilitet og endnu højere sikkerhed under transporten, fortæller Sabahudin Nukovic, der blandt andet arbejder med optimering af processer hos Tvilum.

I alt otte folieringsmaskiner er blevet opgraderet med ny styring og ny folieslæde med dobbeltmotoriseret forstræk fra Reo-Pack, der er en del af automationskoncernen Bila. Og ifølge møbelproducenten har det økonomiske grundlag for optimeringen vist sig at holde vand, eftersom investeringen er tjent hjem i sparet folieudgift. Folieforbruget per palle er nemlig reduceret fra 240 gram til 146 gram.

Samtidig er levetiden på strækviklerne, som ellers allerede har 20 år på bagen, forlænget yderligere. De fejlede nemlig ingenting, men manglede blot funktionalitet.

Fokus på at reducere plast

Tvilum har også fået optimeret på kunsten at ramme balancen mellem tilpas robust foliering og tilpas tynd foliering. Reo-Pack har bidraget med at udvikle standardprogrammer for forskellige pallestørrelser og parametre, så operatørerne kan føle sig trygge ved, at folien om pallerne ikke springer.

– Bæredygtighed har høj prioriteret for os her i Tvilum, og vi har fokus på at reducere mængden af plast i alle de kolli, vi sender afsted, og det gælder både flamingo, strækfolie med videre. Hvis parametrene er de rette, så springer folien ikke, fortæller Sabahudin Nukovic.

Som det næste ser Tvilum nu på optimering af flere andre strækviklere på sine fabrikker. De gode erfaringer med opgradering har inspireret til at høste endnu flere gevinster med målrettede teknologiinvesteringer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094