23948sdkhjf

Indretter sig på nye tider

Indretningsspecialisterne Hass/Berg A/S ruster sig til fremtiden. Medejerne er købt ud, og virksomheden står nu på egne ben. Det har frigjort nye kræfter og visioner.
Nyt logo og design, ny markedsføring og strategi. De løber stærkt hos Hass/Berg A/S i Valby.

Kontorindretningsvirksomheden har været delvist ejet af SIS International. Men de er nu købt ud, og den proces har frigivet en energi i organisationen, der nu skal omsættes til resultater og øget synlighed.

- Det virker helt befriende at stå på egne ben igen, så det bobler af optimisme og nye planer, fortæller direktør Kim Martin Jensen.

- Vi kan ikke alene præsentere et nyt look i vores markedsføring, men også en ny vinkel på de løsninger, vi vil tilbyde til vores kunder.

Skræddersyet service
- Vi har altid været uafhængig leverandør af kvalitetsmøbler og indretningsløsninger til offentlige og private virksomheder. Men nu vil vi i højere grad slå på fleksibiliteten i alt det, der omgiver leverancerne: Salg, rådgivning, indretningsforslag, lovgivning … det er ikke længere nok at levere papkasser, siger Kim Martin Jensen.

I praksis kommer det til at foregå på den måde, at Hass/Berg laver en opdeling i forretningsmodeller, så de både kan bruges som superhurtig leverandør, men også kan gå hele vejen til de komplette løsninger.

Trivsel og præstationer
Det er langt fra kun et spørgsmål om pris, når der skal indrettes arbejdspladser. Det er i dag en jungle at finde rundt i lovkrav, producenter, montører, indretningsmuligheder og medarbejderønsker.

Derfor ser man hos Hass/Berg lyst på perspektiverne ved at indgå i en endnu tættere dialog med kunderne.

- Vi skal selvfølgelig være konkurrencedygtige på prisen, men når den er på plads, kan vi som kompetencecenter tilbyde så meget mere, at vi for alvor kan tage vægten fra beslutningstagernes skuldre. Vi klarer alle mellemregningerne og leverer løsninger, der er indrettet til trivsel og præstationer, slutter Kim Martin Jensen.

Direktør Kim Martin Jensen, Hass/Berg A/S, glæder sig over at stå på egne ben igen.Kilde: Hass/Berg A/S. http://www.hassberg.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062