23948sdkhjf

Kriseramt møbelkæde er tilbage i plus

Den stormombruste møbelkæde Biva har efter flere år i vælten præsenteret et årsregnskab med sorte tal på bundlinjen. Det fremgår af den nyligt offentliggjorte årsrapport.

Resultatet efter skat lød i 2020 på 1,3 mio. kr. Det er en markant fremgang fra underskuddet på 140.000 kr., som blev konklusionen på selskabets ni måneder lange regnskabsperiode i 2019.

I samme periode er bruttofortjenesten vokset fra -86.000 kr. til 1,9 mio. kr. i virksomheden, der nu bliver drevet som ren onlineforretning. 

To konkurser i bagagen

Møbelforretningen var for omkring 20 år siden populær med tv-reklamer, hvor medejer Millie Korsdal smilende pegede ind i kameraet og sagde ”Vi ses i Biva”. Siden solgte hun sammen med sin far virksomheden, og derpå fulgte flere år med økonomiske udfordringer for kæden.

I 2010 gik Biva konkurs efter at have skiftet navn til Selskabet af 31. august 2010.

Virksomheden blev genoplivet i 2017 af investoren Carsten Blom-Hanssen, der også er kendt som medstifter af onlineportalen Boozt.com. Det eventyr holdt dog kun i to år, hvorefter Biva igen blev erklæret konkurs.

Derefter blev selskabet opkøbt af XL Møbler, som driver tre møbelforretninger på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Selskabet har ikke oplyst forventninger til 2021, men et nyt fokus på rent onlinesalg og øget køb af ting til hjemmet under corona ser ud til at have gjort møbelforretningen godt.

Biva ApS
Mio. kr. 2020 2019 (9 mdr.)
Bruttofortjeneste 1,9 -0,1
Resultat før skat 1,7 -0,2
Årets resultat 1,3 -0,1
Balancesum 2,8 0,8
Egenkapital 1,3 -0,1
Antal ansatte 0 0
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093