23948sdkhjf

Støttepartier vil aflive håndværkerfradraget

I fremtiden kan det blive dyrere for danskerne at få fjernet brændeovnen eller skiftet ruder.

I hvert fald hvis det står til regeringens støttepartier, som åbner den politiske sæson efter sommerferien med at foreslå at afskaffe boligjobordningen, bedre kendt som håndværkerfradraget.

Ordningen giver mulighed for at trække en række service- og håndværkerydelser fra i skat.

Men den har udtjent sin pligt, mener Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

- Det er ikke, fordi der mangler arbejde derude. Boligjobordningen blev skabt i sin tid for at booste et arbejdsmarked, som var ved at gå lidt i tomgang. Der står vi slet ikke nu.

Populær ordning

Ordningen blev i 2016 justeret med fokus på grønne investeringer. Trods den klimavenlige ændring mener også SF, at den bør afskaffes.

- Nu må vi sige, at der simpelthen er så meget gang i vores byggesektor, at der ikke kan pumpes flere penge derud. De fleste håndværkere siger jo, at de har arbejde nok til de næste par år, siger partiets formand, Pia Olsen Dyhr.

Boligjobordningen er ellers populær blandt danskerne. Den seneste opgørelse viser, at cirka 480.000 borgere i 2019 indberettede fradrag for service- eller håndværkerydelser.

De Radikale har netop præsenteret et stort anlagt folkeskoleudspil, og det vil partiet finansiere ved blandt andet at afskaffe boligjobordningen.

Den har længe været omdiskuteret. I 2015 erkendte daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V), at pengene til boligjobordningen - over en milliard kroner - kunne skabe flere job, hvis de blev brugt på noget andet.

Men Venstre havde lovet at genoplive ordningen, der ellers udløb i 2014. Og derfor blev den genindført, da partiet fik regeringsmagten igen i 2015.

Udvidet ordning

I dag er der dog ræson i som minimum at barbere den ned, mener Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

I et "rødglødende marked for håndværksmæssige aktiviteter" er der ikke behov for i hvert fald den håndværksmæssige del af ordningen og slet ikke i 2021-udgaven, siger Svarer.

Ordningen er blevet udvidet, så fradragsloftet i år er på 25.000 kroner for både service- og håndværkerydelser. I 2020 hed grænserne henholdsvis 6200 og 12.500 kroner.

- En ting er rengøring og børnepasning, som sådan set er fint nok, for det skaber ikke overophedning på arbejdsmarkedet. Men de ting, der går på håndværksydelser, er uhensigtsmæssige i den konjunktursituation, vi er i nu.

DI: Har stadig en berettigelse

Brancheorganisationen Dansk Industri mener dog stadig, ordningen har sin berettigelse.

- Vi synes sådan set, det er en fin ordning, som gør, at danskerne køber flere ydelser, skaber noget efterspørgsel i samfundet og får hjælp i hjemmet til at lave nogle ting, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær.

Finansminister Nicolai Wammen (S) svarer i en skriftlig kommentar ikke direkte på, om han vil være med til at afskaffe ordningen. Men han er ikke afvisende og ser frem til forhandlinger:

- Dansk økonomi er kommet stærkt igennem krisen, og det går godt – derfor er det også tid til en strammere finanspolitik. Det vil regeringens forslag til finanslov selvfølgelig også afspejle.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096