Pænt, praktisk og pæredansk
KASTRUP Vinduet har specialiseret sig i at producere vinduer i plast, og nu får vinduerne en helt ny hoveddør i samme materiale at støtte sig til.
- Når jeg har håndværksmestre på besøg i privaten, kommenterer de som regel mine vinduer og siger, at det da er underligt, at jeg har trævinduer i mit hus, når jeg nu er kendt for at lave plastvinduer. Selvfølgelig er mine vinduer af plast. Men det kan ikke engang håndværksmestre altså se, fortæller fabrikant Carsten Kastrup med et smil.
KASTRUP Vinduet A/S har nemlig specialiseret sig i at producere vinduer i plast, der ligner de gammelkendte, danske vinduer meget bedre end nutidens trævinduer.
Og nu får vinduerne en helt ny hoveddør i samme materiale at støtte sig til. Døren bliver vist frem på årets store byggemesse, ”Byggeri 2006” i Fredericia, der finder sted 21.-14. marts.
- Den nye hoveddør gør det muligt at fuldende det arkitektoniske præg af gammelt, dansk facadedesign, fremhæver Carsten Kastrup.
Han er gået i spidsen for udviklingen af plastvinduer her i landet, fordi han og alle andre i firmaet har en holdning til tingene, både når det gælder design, men også når det gælder miljø.
- Vort materialevalg er ingen tilfældighed. Efter mange års erfaring fra træbranchen har vi valgt plast, fordi det efter vores opfattelse er det mest velegnede råstof til fremstilling af vinduer og døre til det danske klima, pointerer Carsten Kastrup.
Han fremhæver også plastmaterialets tekniske og økonomiske fordele. Dertil kommer det faktum, at plast både på kort og lang sigt er fornuftigt og bæredygtigt i forhold til miljøet.
- Alene det, at al plast kan genanvendes, er en stor fordel for miljøet. Men det er også en kæmpemæssig fordel, at plast ikke skal vedligeholdes. Det, man vedligeholder træværk med, er jo som regel gift for miljøet, påpeger Carsten Kastrup.
Kilde: KASTRUP Vinudet A/S. http://www.kastrupvinduet.dk