Det sker: Reception hos DFI-Gruppen
Vildbjerg-virksomheden fejrer at Henry Ørts runder et skarpt hjørne torsdag den 3. maj.
I 2007 kom han til DFI-Gruppen som salgsingeniør, og efter et generationsskifte i foråret 2009, hvor den daværende direktør og salgschef udtrådte af selskabet, overtog Henry Ørts ansvaret for virksomhedens salgsaktiviteter.
Henry Ørts hænger sig dog ikke så meget i titler, og hans daglige arbejde foregår derfor dels hos kunderne og dels ved skrivebordet, hvor han selv projekterer de fleste af ventilationsløsningerne.
Han har arbejdet med salg og projektering af al slags ventilation; lige fra almindelig procesudsugning til mere komplicerede løsninger, hvor energien fra procesudsugning kombineres med varmegenvinding og moderne varmepumpeteknologi.
Receptionen i anledning af Henry Ørts 60 års fødselsdag finder sted torsdag den 3. maj kl. 13.00-16.00 hos DFI-Gruppen, Sverigesvej 8, 7480 Vildbjerg. Tilmelding senest d. 30. april på 9713 2000 eller .