Østjysk maskinfabrik konkurs
Producenten af pakkemaskiner til træ- og møbelindustrien, Je-Nit Maskinfabrik, er blevet begæret konkurs 11. april.
Nu er selskabet imidlertid blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Horsens. Kurator er advokat Jørgen Hauschildt, Bech-Bruun Advokatfirma, Frue Kirkeplads 4, 8100 Århus C. Det skriver Statstidende.
Fik vendt underskud til overskud
Je-Nit Maskinfabrik så ellers ud til at være kommet ovenpå efter finanskrisen. Efter underskud i 2007/2008 og 2008/2009 kom Je-Nit ud med overskud før skat på henholdsvis 0,5 mio. kr. og 0,3 mio. kr. i 2009/2010 og 2010/2011.
Ved den lejlighed berettede ledelsen også om stigende ordreindgang og et positivt syn på fremtiden.
- Ordrebeholdningen er tilfredsstillende, og med øget fokus på indtjening, ser fremtiden positiv ud, skrev Je-Nit Maskinfabrik i sit årsregnskab.