Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Villy Jæger er blevet udnævnt til administrerende direktør i det nyoprettede selskab Ansager Furniture & Doors, der er en rekonstruktion af det konkursramte selskab Ansager A/S.
Samtidig er Jørgen Mølholm indtrådt som bestyrelsesformand for selskabet. De to deler ejerskabet.
Læs også: Ansager genopstår i nyt setup
Dacato
Jesper Gram og Claus Søndergaard; henholdsvis direktør og fabrikschef i det tidligere BOD Furniture, har stiftet selskabet, der blandt andet skal producere møbler og komponenter.
Læs også: Nyt liv i Bodilsens fabrikker
Glascom
Glasgrossisten fra Slagelse har åbnet lager- og salgskontor i Låsby ved Aarhus med Poul Erik Winther som afdelingsleder og ansvarlig for opbygning af de jyske aktiviteter.
Læs også: Glasgrossist etablerer sig i Jylland
Idealcombi
Henrik Brinch er ansat som afdelingsleder for Idealhuset Aarhus, der er fabrikkens nye store showroom. Han er 49 år og har de sidste otte år været ansat på Teknologisk Institut bl.a. som auditor ved Dansk Vindues Certificering.
Læs også: Idealcombi har sit Aarhus-team på plads