23948sdkhjf

Navnenyt: KPK henter ny leder til kundesupport

Bjarne Josefsen, 48 år, er netop tiltrådt som leder af kundesupport hos KPK Døre og Vinduer i Nykøbing Mors. Her får han ansvaret for frontpersonalet i kundesupport og skal sammen med den øvrige ledelse i kundesupport være med til at sikre, at virksomhedens håndværkskunder får en god faglig kundeservice.

Bjarne Josefsen har et særdeles godt kendskab til KPK Døre og Vinduer, da han blandt andet for mere end 20 år siden var virksomhedens første voksenlærling. Efterfølgende blev han en del af salgsteamet, som han nu har 14 års erfaring fra, hvoraf de seneste ti år har været som ekstern vindueskonsulent.

Privat er Bjarne Josefsen bosat i Vester Assels på Mors, og han har desuden vundet danmarksmesterskabet for maskinsnedkere i 2002 samt efterfølgende deltaget i verdensmesterskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094