23948sdkhjf

Fritz Hansen fordobler på bundlinjen

Efter nogle svære år lysnede det omsider for Fritz Hansen i 2011.
I marts måned kunne Fritz Hansen-direktør Jacob Holm, i et interview med dagbladet Børsen, fortælle, at den danske møbelproducent i 2011 havde taget det første skridt på vejen mod en tilbagevenden til tidligere tiders niveau, der toppede med en omsætning på 657 mio. kr. i 2007/08.

Under krisen faldt firmaets nettoomsætning voldsomt og udgjorde blot 400 mio. kr. i 2010. Siden er det dog lykkedes at skabe ny fremgang, og det nyligt offentliggjorte 2011-regnskab viser en samlet omsætning på knapt 433 mio. kr.

Medarbejderantallet er løbende reduceret fra gennemsnitligt 279 i 2008 til 175 i 2011, og tilpasningerne – kombineret med det voksende salg – betød, at Fritz Hansen kunne øge sit resultat fra 13,4 mio. kr. i 2010 til 28,7 mio. kr. i 2011 – altså mere end en fordobling. Dermed er overskudsgraden igen tæt på at være tocifret.

I sin årsrapport fastslår Fritz Hansen, at omsætning såvel som resultat er i overensstemmelse med det budgetterede, og ledelsen fremhæver endvidere, at periodens pengestrøm fra driften beløb sig til 56 mio. kr.

I det nye regnskabsår, der blev indledt den 1. januar, forventer virksomheden ” moderat vækst i omsætningen og et forbedret resultat ”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078