Expedit får god start på 2012
Første kvartal bød på tocifret vækst hos den danske inventarproducent.
Samtidig melder den danske inventarproducent om et aktivitetsniveau og et resultat, der har levet op til forventningerne.
- Den positive udvikling i gruppens aktivitetsniveau stammer primært fra moderselskabet, samt fra selskabet i Norge. Generelt har alle gruppens enheder haft en tilfredsstillende aktivitet i årets første måneder, ligesom alle forventer et fortsat højt aktivitetsniveau, skriver Expedit i en fondsbørsmeddelelse.
- Konkurrencen i branchen er fortsat stor, hvorfor det fortsat er nødvendigt hele tiden at optimere processer og materialer, for at fastholde et konkurrencedygtigt omkostningsniveau over for kunderne, og samtidig et tilfredsstillende indtjeningsniveau for Expedit Group, skriver Expedit.
I andet kvartal forventer virksomheden et lavere aktivitetsniveau. Dog fastholder man forventningerne om en omsætning over 500 mio. kr. i 2012 og et positivt resultat.