23948sdkhjf

Svane åbner københavnsk flagskib

Svane Køkkenet sætter alle sejl til, når kædens nye flagship store åbner fredag den 1. oktober i Gothersgade, København. Butiksindretningen er inspireret af internationale tendenser inden for retail og byder på oplevelser i to etager.

Den danske køkkenkæde placerer sig dermed i bykernen, side om side med andre kendte livsstilsbutikker og designbrands, der rykker tættere på Kongens Nytorv for at præsentere sig i eksklusive showrooms.

 – Som ét af de bedst kendte køkkenbrands i Danmark, ønsker vi at placere os sammen med eliten i den danske møbel- og interiørbranche. Med flagskibsbutikken kan vi skabe en international stemning og oplevelse omkring vores bedste designs, siger kædechef Michael Oversø.

International inspiration

For Svane-kæden går et stort ønske i opfyldelse, når Gothersgade 12 åbner efter en gennemgribende renovering. Indretningen står salgschef Kim Nielsen og arkitekt, MAA Rolf Birk, for, og inspirationen kommer ifølge selskabet fra international retail.

 – Stemningen og stilen er meget anderledes end i traditionelle køkkenbutikker. For det første har vi udvalgt de bedste serier. For det andet har vi tænkt alle elementer, også bygningen, ind i et rumdesign med fokus på æstetik og design, siger Rolf Birk, design- og konceptansvarlig.

For at skabe en helhedsoplevelse bindes lokalets to etager sammen af et stort, skulpturelt trapperum. På forholdsvis få kvadratmeter vises tidens stærkeste køkkendesigns, hvidevarer og tilbehør. Alt sammen stylet af konceptdesigner og stylist Line Sejersen fra Mood N´Room.

Inviterer designbrands indenfor

Designoplevelsen forstærkes yderligere af en samarbejdsaftale med to aktuelle designbrands inden for belysning og interiør – Nuura Lighting og Kristina Dam Studio. Deres produkter indgår i indretningen som en del af helhedsoplevelsen.

 – Vores ambition er at præsentere dansk design, når det er bedst og mest innovativt. Derfor har vi inviteret to nyere designbrands med indenfor, fortæller Kim Nielsen, salgschef for den nye butik i Gothersgade, den eksisterende på Gl. Kongevej på Frederiksberg samt de to sjællandske butikker i Hillerød og Roskilde.

De ejes alle af franchisetageren i København, Thomas Kofoed.

Netop det fælles ejerskab giver os mulighed for at betjene kunderne på tværs og invitere dem til møder i Gothersgade, hvor de kan opleve vores design-univers, siger Kim Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079