23948sdkhjf

Ny virksomhed vil skaffe likviditet til industrien

Kasper Oldby og Juri Cetti har startet en fakturabørs, hvor virksomheder kan skaffe midler til driftsfinansiering ved at sælge deres fakturaer til professionelle investorer.
Mange virksomheder oplever, at det er endda særdeles vanskeligt at gå i banken og låne penge til driften, selv om ordrebogen ser fornuftig ud. Det vil de to iværksættere Kasper Oldby og Juri Cetti gøre noget ved.

Ideen bag Dansk Faktura Børs går i al sin enkelthed ud på at formidle kontakt mellem professionelle investorer og virksomheder med kapitalbehov.

- Vi har etableret Dansk Faktura Børs, som er Danmarks første online markedsplads for fakturaer. Det vil sige en markedsplads, hvor virksomheder via en online auktion kan sælge sine fakturaer til højstbydende, professionelle investor, fortæller Kasper Oldby.

- Det vil sige, at vi kanaliserer likviditet til virksomheder uden om bankerne, mens vi samtidig tilbyder en ny alternativ investeringsmulighed til professionelle investorer, der ønsker en veldiversificeret portefølje, og som søger alternative investeringsmuligheder i nuværende "nul rente miljø", fortsætter han.

Han nævner tre årsager til, at de har valgt at starte virksomheden. For det første giver bankernes manglende lyst til at låne penge ud et behov for virksomhederne for at søge finansiering via andre kanaler. For det andet har mange af virksomhedskunderne krævet forlængede betalingsbetingelser. Og sidst men ikke mindst er professionelle investorer begyndt at søge alternative investeringer i jagten på et bedre afkast.

- En faktura kan sammenlignes med en ultrakort virksomhedsobligation, og i USA er fakturaer i dag en aktivklasse, som både pensionskasser og hedgefonde m.fl. investerer i. Samtidig er det en mulighed for virksomhederne til at få adgang til likviditet uden at tage et lån. Det vil sige, vi har lavet en børs, hvor alle vinder, slutter Kasper Oldby.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078