23948sdkhjf

Midtjysk modulbygger fattes folk, og mange af dem

Ordrerne vælter ind hos den midtjyske modulbygger ABC Pavilloner og søstervirksomhederne Concept Living og ABC Jord & Kloak. 

Selv med cirka 150 ansatte er der brug for mange flere hænder – til sammen mangler virksomhederne 15-20 nye medarbejdere. Bygningskonstruktører, tømrersvende, gulvlæggere, VVS’ere, anlægsstruktører og administrationsmedarbejdere er på listen over ubesatte stillinger. Og der er tilsvarende brug for flere praktikanter og lærlinge:

– Vi har allerede en god håndfuld lærlinge, men kan sagtens bruge endnu flere, både almindelige lærlinge og voksenlærlinge. Vi er desuden meget interesserede i at få endnu flere praktikanter fra den akademiske verden, eksempelvis bygningskonstruktører og -ingeniører, som vi har haft gode erfaringer med tidligere, siger direktør Kjeld S. Facius, der grundlagde selskabet bag virksomhederne i 1999, i pressemeddelelsen.

ABC Pavilloner og Concept Living bygger, sælger og udlejer både midlertidig og permanent præfabrikeret modul- og elementbyggeri til blandt andet kontorer, institutioner, skoler og mandskabsfaciliteter.

Modulbyggerens medarbejderjagt afspejler en generel tendens i bygge- og anlægsbranchen. Ifølge den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik er andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft steget for syvende måned i træk til 48 pct. Dette er det højeste i statistikkens historie, der går tilbage til 2005, og overgår dermed rekorden fra juli 2006, hvor andelen var 46 pct. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079